Det med småt - forretningsbetingelser

Bjørn Digital Aps.

forretningsbetingelser

Disse forretningsbetingelser er gældende fra 1. maj 2026 for Bjørn Digital ApS, herefter benævnt Bjørn Digital, og gælder for alle aftaler mellem kunden og Bjørn Digital ApS, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne.

Bjørn Digital ApS er en dansk rådgivnings- og eksekveringspartner inden for digital strategi, SEO, AI/GEO, tracking, content, annoncering, websites, e-commerce, omnichannel og kommerciel digital vækst.

Bjørn Digital ApS hjælper virksomheder, ejerledere, direktører og bestyrelser med at skabe struktur, prioritering og målbar fremdrift i den digitale forretning.

Arbejdet kan blandt andet omfatte analyse, rådgivning, eksekvering, optimering, rapportering og løbende sparring på tværs af digitale kanaler og platforme.

Disse forretningsbetingelser regulerer samarbejdet mellem kunden og Bjørn Digital ApS og har til formål at sikre tydelige rammer for ansvar, leverancer, betaling, rettigheder, data, tracking, tredjepartsplatforme og digitale resultater.


1. Aftalegrundlaget

1.1. Tilbud afgivet af Bjørn Digital ApS er bindende i 30 dage fra tilbudsdatoen, medmindre andet fremgår af tilbuddet.

1.2. En endelig aftale er først indgået, når Bjørn Digital ApS har modtaget skriftlig accept fra kunden.

1.3. Skriftlig accept kan ske via e-mail, underskrevet tilbud, digital godkendelse eller anden skriftlig bekræftelse.

1.4. Aftalen omfatter alene de ydelser, der udtrykkeligt fremgår af tilbud, ordrebekræftelse, samarbejdsaftale eller anden skriftlig aftale mellem parterne.

1.5. Ændringer, tillæg eller ekstraopgaver skal aftales skriftligt og kan faktureres særskilt.

1.6. I disse forretningsbetingelser forstås AI/GEO som arbejde med virksomhedens synlighed, forståelighed og troværdighed i AI-baserede søge-, svar- og assistentmiljøer, herunder optimering af indhold, struktur, data, autoritet, entiteter og sammenhængen mellem virksomhedens digitale tilstedeværelse.

1.7. Hvis en kunde tidligere har indgået aftale med House of eCommerce ApS, hvorfra Bjørn Digital ApS helt eller delvist viderefører aktiviteter, kundeforhold, opgaver, rettigheder eller forpligtelser, gælder den tidligere aftale fortsat i det omfang, den ikke er ændret eller erstattet af en ny skriftlig aftale mellem kunden og Bjørn Digital ApS.

1.8. Eksisterende kundeaftaler, tilbud, ordrebekræftelser, serviceaftaler, løbende ydelser, abonnementer og øvrige aftalegrundlag, der er indgået før overgangen til Bjørn Digital ApS, videreføres på de vilkår, der var gældende på tidspunktet for aftalens indgåelse, medmindre andet skriftligt aftales.

1.9. Hvis Bjørn Digital ApS efter overgangen leverer nye ydelser, udvidelser, ændringer, tillægsopgaver eller nye aftaleforløb til en eksisterende kunde, gælder Bjørn Digital ApS’ til enhver tid gældende forretningsbetingelser for disse nye ydelser, medmindre andet er skriftligt aftalt.

1.10. Hvis der er modstrid mellem en tidligere aftale og disse forretningsbetingelser, har den tidligere konkrete aftale forrang for de ydelser, der allerede var aftalt før overgangen. For nye ydelser, ændringer og udvidelser har Bjørn Digital ApS’ gældende forretningsbetingelser forrang, medmindre andet er skriftligt aftalt.

1.11 Fortsat brug af Bjørn Digital ApS’ ydelser, betaling af fakturaer eller accept af nye tilbud efter overgangen kan efter omstændighederne anses som accept af, at Bjørn Digital ApS viderefører samarbejdet og leverer ydelserne på de vilkår, der fremgår af den konkrete aftale og disse forretningsbetingelser.

 

2. Priser

2.1. Alle priser er oplyst ekskl. moms, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.

2.2. Arbejde afregnes, hvis ikke andet er aftalt, efter medgået tid med tillæg af eventuelle udlæg og tredjepartsomkostninger.

2.3. Bjørn Digital ApS kan fakturere særskilt for forudgående analyser, strategiarbejde, møder, research, teknisk gennemgang, sparring og anden bistand, medmindre dette er inkluderet i den aftalte pris.

2.4. Ekstraarbejde faktureres særskilt. Ekstraarbejde kan blandt andet omfatte:

2.4.1. Arbejde som følge af mangelfuldt, forsinket, uegnet eller ufuldstændigt materiale fra kunden.

2.4.2. Rettelser, ændringer eller tilføjelser, som ikke var en del af det oprindelige aftalegrundlag.

2.4.3. Ekstra møder, analyser, rapporter, tekniske undersøgelser eller hastesager.

2.4.4. Arbejde som følge af ændringer i kundens organisation, systemer, strategi, adgangsforhold eller prioriteringer.

2.5. Bistand hos kunden eller på en af kunden anvist lokalitet afregnes pr. påbegyndt time, medmindre andet er aftalt. Transporttid kan faktureres som arbejdstid.

2.6. Bistand via telefon, e-mail, videomøde, chat eller fjernopkobling afregnes pr. påbegyndt kvarter, medmindre andet er aftalt.

2.7. Kørsel afregnes efter statens til enhver tid gældende takst pr. kilometer. Udlæg til bro, færge, fly, parkering, hotel eller lignende refunderes af kunden.

2.8. Bjørn Digital ApS forbeholder sig ret til at regulere priser på løbende aftaler med 30 dages skriftligt varsel.


3. Kundens ansvar og medvirken

3.1. Kunden skal rettidigt levere de oplysninger, adgange, materialer, godkendelser og beslutninger, som er nødvendige for, at Bjørn Digital ApS kan levere de aftalte ydelser.

3.2. Kunden er ansvarlig for, at materiale, data, billeder, tekster, produktinformationer, kundedata, adgangsoplysninger og øvrigt indhold, som stilles til rådighed, er korrekt, lovligt og kan anvendes af Bjørn Digital ApS.

3.3. Kunden er ansvarlig for at give Bjørn Digital ApS de nødvendige adgange til relevante systemer, herunder eksempelvis CMS, Google Analytics, Google Search Console, Google Ads, Meta Business Manager, Google Tag Manager, domæne, hosting, CRM, e-mailplatforme og øvrige relevante værktøjer.

3.4. Manglende adgang, forsinket materiale eller manglende beslutninger fra kunden kan medføre forsinkelse, ekstraarbejde og særskilt fakturering.

3.5. Kunden er ansvarlig for endelig godkendelse af indhold, kampagner, trackingopsætning, websiteændringer, tekniske ændringer og øvrige leverancer, medmindre andet er aftalt.


4. Forsinkelse

4.1. Ved forsinkelse som følge af kundens handlinger, undladelser, manglende materiale, manglende adgang eller manglende godkendelser har Bjørn Digital ApS ret til at forlænge leveringstiden med mindst tilsvarende periode.

4.2. Bjørn Digital ApS kan kræve betaling for ekstraomkostninger og ekstraarbejde, der opstår som følge af kundens forsinkelse.

4.3. Kunden kan kun hæve aftalen ved væsentlig forsinkelse, hvis leveringstidspunktet og vigtigheden heraf tydeligt og skriftligt er meddelt Bjørn Digital ApS på forhånd.

4.4. Tidsplaner, deadlines og estimater er vejledende, medmindre de udtrykkeligt er aftalt som bindende.


5. Løbende samarbejder, abonnementer og faste aftaler

5.1. Løbende ydelser, faste samarbejdsaftaler, rådgivningsaftaler, SEO-aftaler, tracking-aftaler, annonceringsaftaler, content-aftaler, AI/GEO-aftaler, softwarelicenser, hosting, domæner og øvrige abonnementer faktureres efter den aftalte periode.

5.2. En løbende aftale anses for indgået, når kunden har accepteret et tilbud eller en aftale, hvor der fremgår en fast periode, månedlig ydelse, kvartalsvis ydelse eller anden gentagen betaling.

5.3. Løbende aftaler fornyes automatisk, medmindre kunden skriftligt opsiger aftalen senest 1 måned før udløbet af den igangværende periode, medmindre andet er aftalt.

5.4. Abonnementer, licenser, tredjepartsydelser og software kan være underlagt særskilte vilkår fra leverandøren.

5.5. Bjørn Digital ApS kan regulere priser på abonnementer og tredjepartsydelser i takt med prisændringer fra underleverandører eller platforme.

5.6. Hvis kunden opsiger eller ikke forlænger en løbende ydelse, er kunden selv ansvarlig for eventuelle konsekvenser for drift, synlighed, tracking, annoncering, SEO, rapportering, sikkerhed, adgang eller performance.

5.7. Hvis en løbende ydelse omfatter opbevaring, adgang til data, backup eller rapportering, er kunden selv ansvarlig for at sikre udtræk af relevante data inden ophør, medmindre andet er aftalt.

5.8. Bjørn Digital ApS kan suspendere eller lukke for løbende ydelser, hvis kunden ikke betaler rettidigt. Suspension fritager ikke kunden for betalingsforpligtelsen.


6. Betaling

6.1. Betaling skal ske senest 7 dage efter fakturadato, medmindre andet er aftalt.

6.2. Ved forsinket betaling kan der beregnes renter og gebyrer efter rentelovens regler.

6.3. Bjørn Digital ApS er berettiget til at fakturere aconto, forud eller løbende efter egen vurdering.

6.4. Ved betalingsmisligholdelse kan Bjørn Digital ApS suspendere arbejdet, tilbageholde leverancer, lukke adgang til ydelser, ophæve aftaler og kræve erstatning for eventuelle tab.

6.5. Bjørn Digital ApS har ejendomsforbehold til det leverede, indtil fuld betaling er modtaget, i det omfang dette er relevant og muligt.

6.6. Indsigelser mod en faktura skal fremsættes skriftligt senest 5 dage efter fakturadato. Manglende indsigelse anses som accept af fakturaen.


7. SEO, AI/GEO, annoncering og digitale resultater

7.1. Bjørn Digital ApS arbejder strategisk og fagligt med at forbedre kundens digitale synlighed, datagrundlag, tracking, kunderejser, indhold, organiske tilstedeværelse og kommercielle performance.

7.2. Arbejde med SEO kan blandt andet omfatte teknisk analyse, søgeordsanalyse, informationsarkitektur, contentstrategi, intern linkstruktur, optimering af eksisterende indhold, anbefalinger til nyt indhold, teknisk prioritering og løbende evaluering af synlighed og performance.

7.3. Arbejde med AI/GEO kan blandt andet omfatte analyse og optimering af virksomhedens digitale entiteter, ydelsesbeskrivelser, indholdsstruktur, ekspertise-signaler, autoritet, troværdighed, interne sammenhænge, eksterne omtaler og den samlede digitale kontekst omkring virksomheden.

7.4. Kunden accepterer, at resultater inden for SEO, AI/GEO, annoncering, konverteringsoptimering, tracking og digital performance afhænger af en række forhold uden for Bjørn Digital ApS’ kontrol.

Dette kan blandt andet omfatte:

  • ændringer i søgemaskiners algoritmer
  • ændringer i AI-modeller, AI-platforme og svarmiljøer
  • ændringer i crawlers, indeksering, datakilder og platformenes adgang til indhold
  • konkurrenters aktiviteter
  • kundens website, brand, tilbud, priser og konverteringsevne
  • teknisk platform, hosting, hastighed og datastruktur
  • kundens egne prioriteringer, godkendelser og implementeringer
  • budgetter, historik og datagrundlag
  • ændringer i tredjepartsplatforme som Google, Meta, LinkedIn, TikTok, Shopify, WordPress, WooCommerce, analyseværktøjer, AI-værktøjer og øvrige digitale systemer

7.5. Bjørn Digital ApS kan ikke garantere specifikke placeringer i Google, Bing, AI-svar, ChatGPT, Perplexity, Gemini, Copilot eller andre søgemaskiner, AI-platforme, svarmotorer eller digitale kanaler.

7.6. Bjørn Digital ApS kan heller ikke garantere bestemte omsætningsmål, antal leads, CPA-niveauer, ROAS, trafikniveauer, konverteringsrater, synlighedsdata, citationsniveauer i AI-svar eller øvrige performance-resultater, medmindre dette udtrykkeligt og skriftligt er aftalt.

7.7. Anbefalinger, strategier, analyser, forecasts og prioriteringer er baseret på det tilgængelige datagrundlag på tidspunktet for arbejdet og skal anses som faglige vurderinger – ikke garantier.

7.8. Kunden er ansvarlig for at implementere, godkende eller prioritere de anbefalinger, som Bjørn Digital ApS leverer, medmindre det udtrykkeligt er aftalt, at Bjørn Digital ApS varetager implementeringen.


8. Tracking, data og måling

8.1. Bjørn Digital ApS kan bistå med opsætning, rådgivning, fejlfinding og optimering af tracking, analyse og datagrundlag, herunder eksempelvis Google Analytics, Google Tag Manager, Google Search Console, Meta Pixel, server-side tracking, konverteringssporing, dashboards, rapportering og øvrige analyseværktøjer.

8.2. Kunden er ansvarlig for, at brugen af tracking, cookies, samtykkeplatforme, dataindsamling og behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

8.3. Bjørn Digital ApS yder ikke juridisk rådgivning om GDPR, cookie-regler eller markedsføringsret, medmindre dette udtrykkeligt er aftalt.

8.4. Bjørn Digital ApS kan ikke garantere fuldstændig datanøjagtighed, da målinger kan påvirkes af cookie-samtykke, browserbegrænsninger, adblockere, platformændringer, tekniske fejl og tredjepartssystemer.

8.5. Kunden er ansvarlig for at kontrollere og godkende væsentlige trackingopsætninger, hændelser, konverteringer og rapporteringsgrundlag.

8.6. Kunden accepterer, at korrekt tracking og datagrundlag er en væsentlig forudsætning for kvalificeret rådgivning, prioritering og optimering inden for SEO, AI/GEO, annoncering, content, kunderejser og digital performance.


9. Udviklingsopgaver, websites og tekniske leverancer

9.1. Ved udviklingsopgaver, websiteopgaver, opsætninger, tekniske ændringer og digitale løsninger får kunden brugsret til det leverede efter fuld betaling, i det omfang dette er muligt.

9.2. Bjørn Digital ApS bevarer retten til generelle metoder, knowhow, processer, frameworks, skabeloner, kodeelementer, strukturer og arbejdsgange, som anvendes eller udvikles i forbindelse med opgaven.

9.3. Bjørn Digital ApS har ret til at genanvende generel viden, erfaring, metoder, strukturer og ikke-kundespecifikke elementer fra opgaven.

9.4. Udlevering af kildefiler, råfiler, arbejdsfiler, prompts, skabeloner, strategidokumenter, kode, opsætningsfiler eller lignende sker kun, hvis det er særskilt aftalt.

9.5. Eventuel udlevering af kilde- eller arbejdsfiler kan faktureres efter medgået tid.

9.6. Kunden er selv ansvarlig for drift, hosting, backup, sikkerhed, plugin-opdateringer, licenser og teknisk vedligeholdelse, medmindre andet er skriftligt aftalt.


10. Content, tekst, billeder og materiale

10.1. Kunden er ansvarlig for lovligheden og korrektheden af alt materiale, som kunden stiller til rådighed.

10.2. Dette gælder blandt andet tekster, billeder, videoer, produktdata, priser, kundecases, testimonials, logoer, varemærker, produktbeskrivelser og øvrigt indhold.

10.3. Bjørn Digital ApS kan udarbejde tekst, content, kampagnemateriale, sidetitler, metabeskrivelser, struktur, informationsarkitektur, FAQ-indhold, servicebeskrivelser, artikeloplæg, GEO-relevante indholdsanbefalinger, strategier og øvrige anbefalinger på baggrund af kundens input, data og tilgængelige oplysninger.

10.4. Kunden skal kontrollere og godkende alt indhold, før det offentliggøres eller anvendes kommercielt.

10.5. Bjørn Digital ApS er ikke ansvarlig for fejl, mangler, ulovlige udsagn, dokumentationskrav, branchekrav eller rettighedskrænkelser i materiale, som kunden har godkendt eller stillet til rådighed.

10.6. Ved arbejde med SEO og AI/GEO kan Bjørn Digital ApS anbefale ændringer i kundens indhold, struktur, interne links, begrebsbrug, ekspertise-signaler, cases, dokumentation og øvrige elementer, der kan styrke virksomhedens digitale forståelighed, troværdighed og synlighed.


11. Kunstig intelligens og AI-assisteret arbejde

11.1. Bjørn Digital ApS kan anvende AI-værktøjer som en del af analyse, research, idéudvikling, tekstproduktion, strukturering, optimering, rapportering, sparring og effektivisering af arbejdet.

11.2. AI anvendes som et arbejdsredskab og ikke som en erstatning for faglig vurdering, kommerciel prioritering eller kundens endelige godkendelse.

11.3. Kunden accepterer, at AI-genereret eller AI-assisteret materiale altid bør gennemgås, kvalitetssikres og godkendes, før det anvendes offentligt, kommercielt eller juridisk bindende.

11.4. Bjørn Digital ApS er ikke ansvarlig for fejl, unøjagtigheder eller uhensigtsmæssigheder i AI-assisteret materiale, som kunden har godkendt eller anvendt uden yderligere kontrol.

11.5. Fortrolige oplysninger, persondata eller følsomme oplysninger må kun deles til AI-værktøjer, hvis dette er aftalt og sker på et lovligt grundlag.

11.6. Ved arbejde med AI/GEO kan Bjørn Digital ApS analysere og rådgive om, hvordan kundens virksomhed, ydelser, personer, cases, indhold, data og eksterne omtaler fremstår i AI-baserede søge- og svarmiljøer.

11.7. Kunden accepterer, at AI-platformes svar, kildevalg, citater, omtaler og vurderinger ikke kontrolleres af Bjørn Digital ApS og kan ændre sig uden varsel.


12. Ejendomsret, ophavsret og brugsret

12.1. Bjørn Digital ApS har ophavsret til materiale, analyser, strategier, metoder, skabeloner, strukturer, tekstforslag, kampagneoplæg, rapporter, layouts og øvrige leverancer, der udarbejdes som led i samarbejdet, medmindre andet er aftalt.

12.2. Kunden opnår efter fuld betaling brugsret til det udarbejdede materiale til brug i kundens egen virksomhed.

12.3. Kunden må ikke videresælge, overdrage, udlevere eller kommercielt udnytte Bjørn Digital ApS’ materiale, metoder, skabeloner eller strategier til tredjemand uden skriftlig aftale.

12.4. Tredjepartsrettigheder, licenser, billeder, skrifttyper, plugins, software og lignende er underlagt de pågældende leverandørers vilkår.

12.5. Bjørn Digital ApS er berettiget til at anvende udførte opgaver som reference, herunder kundens navn, logo og en kort beskrivelse af opgaven, medmindre andet er skriftligt aftalt.


13. Reklamation

13.1. Hvis kunden vil påberåbe sig mangler ved det leverede, skal kunden straks efter, at manglen er eller burde være opdaget, give Bjørn Digital ApS skriftlig besked.

13.2. Reklamationen skal indeholde en tydelig og specificeret beskrivelse af den påståede mangel.

13.3. Undlader kunden at reklamere rettidigt, kan kunden ikke senere gøre manglen gældende.

13.4. Reklamation skal under alle omstændigheder fremsættes senest 3 måneder efter levering.


14. Mangler og afhjælpning

14.1. Bjørn Digital ApS er ikke ansvarlig for fejl og mangler, der konstateres efter, at materiale, opsætning, kampagner, indhold eller leverancer har været sendt til godkendelse og er godkendt af kunden.

14.2. Bjørn Digital ApS er ikke ansvarlig for fejl og mangler i materiale, data, adgangsforhold, systemer eller oplysninger leveret af kunden.

14.3. Hvis kunden selv eller via tredjemand ændrer i leverede løsninger, kampagner, trackingopsætninger, websites, annoncer, content eller tekniske installationer, bortfalder Bjørn Digital ApS’ ansvar for fejl, mangler eller afledte problemer.

14.4. Bjørn Digital ApS har ret til at afhjælpe eventuelle mangler inden for rimelig tid.

14.5. Afhjælpning forudsætter, at kunden giver nødvendige adgange, oplysninger og samarbejde.


15. Ansvarsbegrænsning

15.1. Bjørn Digital ApS hæfter ikke for kundens driftstab, tab af avance, tabt omsætning, tabte besparelser, tab af data, tab som følge af nedetid eller andet indirekte tab.

15.2. Bjørn Digital ApS hæfter ikke for tab, der skyldes tredjepartsplatforme, underleverandører, hostingudbydere, softwareleverandører, annonceplatforme, søgemaskiner, AI-platforme eller kundens egne systemer.

15.3. Bjørn Digital ApS har intet ansvar for kundens manglende rettigheder, manglende lovlighed eller krænkelse af tredjemands rettigheder i materiale, som kunden har leveret eller godkendt.

15.4. Hvis Bjørn Digital ApS pådrager sig ansvar over for tredjemand som følge af kundens materiale, data, oplysninger eller manglende rettigheder, skal kunden friholde Bjørn Digital ApS for ethvert tab, krav og omkostning.

15.5. Bjørn Digital ApS’ samlede erstatningsansvar er til enhver tid begrænset til det beløb, kunden har betalt for den konkrete ydelse, som ansvaret vedrører.

15.6. Bjørn Digital ApS kan ikke gøres ansvarlig for tab eller skade på originalmateriale, data, adgangsoplysninger, filer eller andet materiale, som kunden har overladt til Bjørn Digital ApS, medmindre tabet skyldes grov uagtsomhed.


16. Underleverandører

16.1. Bjørn Digital ApS er berettiget til helt eller delvist at lade arbejde udføre af underleverandører, freelancere, specialister eller samarbejdspartnere.

16.2. Bjørn Digital ApS er ansvarlig for underleverandørens arbejde over for kunden efter samme begrænsninger, som fremgår af disse forretningsbetingelser.


17. Fortrolighed

17.1. Parterne skal behandle fortrolige oplysninger om hinandens forretning, kunder, data, økonomi, strategi, systemer og interne forhold fortroligt.

17.2. Fortrolighedsforpligtelsen gælder både under og efter samarbejdets ophør.

17.3. Fortrolige oplysninger må ikke videregives til tredjemand uden skriftligt samtykke, medmindre videregivelse er nødvendig for opgavens udførelse eller følger af lovgivning.

17.4. Bjørn Digital ApS kan dele nødvendige oplysninger med relevante underleverandører, hvis det er nødvendigt for at levere den aftalte ydelse.


18. Persondata og databehandling

18.1. Kunden er dataansvarlig for personoplysninger, der behandles i kundens egne systemer, websites, shops, CRM-systemer, analyseværktøjer, annoncekonti og øvrige platforme.

18.2. Bjørn Digital ApS fungerer som udgangspunkt ikke som databehandler, medmindre Bjørn Digital ApS behandler personoplysninger på vegne af kunden efter instruks.

18.3. Hvis Bjørn Digital ApS skal fungere som databehandler, skal der indgås en særskilt databehandleraftale.

18.4. Kunden er ansvarlig for, at hjemmesider, webshops, tracking, cookies, nyhedsbreve, formularer, CRM, annoncering og øvrig dataindsamling overholder gældende regler.

18.5. Bjørn Digital ApS kan rådgive om praktiske og tekniske forhold, men yder ikke juridisk rådgivning om persondata, cookies eller markedsføringsret, medmindre dette er særskilt aftalt.


19. Tredjepartsplatforme og eksterne systemer

19.1. Mange digitale ydelser afhænger af tredjepartsplatforme, herunder eksempelvis Google, Bing, Meta, LinkedIn, TikTok, Shopify, WordPress, WooCommerce, Mailchimp, Klaviyo, Sleeknote, Cookiebot, webhoteller, plugins, analyseværktøjer, AI-platforme, søgemaskiner, svarmotorer og andre digitale systemer.

19.2. Bjørn Digital ApS er ikke ansvarlig for fejl, ændringer, nedbrud, begrænsninger, prisændringer, suspenderinger, datatab, ændrede algoritmer, ændrede AI-svar, ændrede crawleradgange, ændret indeksering eller ændrede vilkår hos tredjepartsleverandører.

19.3. Kunden er ansvarlig for egne konti, betalingskort, licenser, abonnementer, ejerforhold, adgangsrettigheder og vilkår hos tredjepartsleverandører.

19.4. Hvis ændringer i tredjepartsplatforme medfører behov for ekstraarbejde, fejlfinding, genopsætning eller ændringer, faktureres dette særskilt.


20. Samarbejdsproces

20.1. Ved opstart af et samarbejde fastlægges opgavens formål, prioriteringer, ansvarsfordeling, adgangsbehov og eventuelle deadlines.

20.2. Kunden skal stille relevante informationer, data, adgange og beslutningstagere til rådighed, så samarbejdet kan gennemføres effektivt.

20.3. Ved strategiske forløb, SEO-forløb, AI/GEO-forløb, trackingforløb og digitale vækstforløb kan arbejdet eksempelvis omfatte:

  • indledende analyse
  • teknisk gennemgang
  • tracking- og datakontrol
  • søgeordsanalyse
  • analyse af AI-/GEO-synlighed
  • analyse af virksomhedens digitale entiteter og ydelsesstruktur
  • contentplan
  • kunderejseanalyse
  • prioritering af indsatser
  • anbefalinger til struktur, indhold og intern linking
  • eksekvering
  • rapportering
  • optimering
  • statusmøder og løbende sparring

20.4. Kunden skal godkende væsentlige leverancer, strategiske beslutninger og eksekveringer inden offentliggørelse, medmindre andet er aftalt.

20.5. Hvis kunden ikke svarer, leverer materiale eller træffer nødvendige beslutninger, kan Bjørn Digital ApS fortsætte arbejdet ud fra bedste faglige vurdering, sætte opgaven på pause eller fakturere for den tid, der er reserveret eller anvendt.

20.6. Møder afholdes som udgangspunkt online, medmindre andet er aftalt.

20.7. Fysiske møder, workshops og transport faktureres særskilt, medmindre de er inkluderet i aftalen.


21. Websites og webdesign

21.1. Hvis Bjørn Digital ApS leverer eller bistår med websites, webshops, landingssider eller tekniske opsætninger, sker dette på baggrund af den aftalte løsning og de materialer, kunden stiller til rådighed.

21.2. Medmindre andet er aftalt, er kunden ansvarlig for at levere tekster, billeder, videoer, produktdata, menupunkter, adgangsoplysninger og øvrigt materiale.

21.3. Hvis kunden ikke leverer materiale rettidigt, kan Bjørn Digital ApS anvende midlertidige tekster, standardindhold eller placeholders.

21.4. Arbejde med oprydning i databaser, produkter, kategorier, egenskaber, redirects, gamle sider, tekniske fejl, tracking, hastighed, sikkerhed eller migration er kun inkluderet, hvis det fremgår af aftalen.

21.5. Websites og webshops udvikles til gængse nyere browsere og enheder. Ældre browsere, herunder Internet Explorer, understøttes ikke.

21.6. Bjørn Digital ApS kan ikke garantere en bestemt hastighed, Core Web Vitals-score eller teknisk performance, da dette afhænger af hosting, tema, plugins, billeder, scripts, tredjepartskode og kundens øvrige opsætning.

21.7. Bjørn Digital ApS bestræber sig på at levere teknisk og kommercielt hensigtsmæssige løsninger inden for det aftalte scope.


22. Force majeure

22.1. Bjørn Digital ApS er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af aftalen, hvis dette skyldes forhold uden for Bjørn Digital ApS’ rimelige kontrol.

22.2. Force majeure kan blandt andet omfatte arbejdskonflikt, brand, krig, naturkatastrofer, sygdom, myndighedsindgreb, valutarestriktioner, transportproblemer, strømsvigt, IT-nedbrud, cyberangreb, hacking, nedbrud hos tredjepartsleverandører, platformændringer eller lignende forhold.

22.3. Force majeure hos underleverandører eller tredjepartsplatforme sidestilles med force majeure hos Bjørn Digital ApS.


23. Opsigelse og ophør

23.1. Enkeltstående opgaver ophører, når den aftalte ydelse er leveret og betalt.

23.2. Løbende aftaler kan opsiges skriftligt med 1 måneds varsel til udgangen af en aftaleperiode, medmindre andet er aftalt.

23.3. Ved ophør skal kunden betale for alt udført arbejde, reserveret tid, udlæg, tredjepartsomkostninger og igangværende ydelser frem til ophørsdatoen.

23.4. Ved væsentlig misligholdelse kan Bjørn Digital ApS ophæve aftalen uden varsel.

23.5. Manglende betaling, manglende samarbejde, ulovligt materiale, misbrug af adgang eller væsentlig tilsidesættelse af aftalen anses som væsentlig misligholdelse.


24. Lovvalg og værneting

24.1. Aftalen er underlagt dansk ret.

24.2. Enhver tvist mellem parterne skal søges løst i mindelighed.

24.3. Hvis tvisten ikke kan løses i mindelighed, skal den afgøres ved Bjørn Digital ApS’ hjemting som første instans, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

Kom i kontakt HER